Den degenerative myelopati hos hunde er en kronisk sygdom i rygmarven. Den forekommer primært hos ældre dyr mellem ottende og tiende leveår. Lejlighedsvis kan den degenerative myelopati dog også udvikle sig tidligere, hvilket dog kun sjældent er tilfældet.
Hvad årsagerne til den neurologiske sygdom er, hvilke symptomer den manifesterer sig med, og om en degenerativ myelopati hos hunde kan behandles, forklarer vi dig nedenfor.
De præcise årsager til at udvikle degenerativ myelopati var længe uklare. I mellemtiden ved man dog, at den neurologiske sygdom i det mindste hos en del af de hyppigere ramte hunderacer er genetisk betinget.
Den degenerative myelopati forekommer primært hos store hunderacer og er især udbredt hos tyske schæferhunde. Dog kan også mindre hunde i princippet blive ramt.
Den degenerative myelopati er en kronisk sygdom, der er kendetegnet ved en progressiv udvikling, selvom der lejlighedsvis kan forekomme lette sygdomsudbrud hos berørte firbenede.
Når en hund lider af degenerativ myelopati, sker der en degeneration af myelinet i rygmarven i området af lænden og brystet. Dette manifesterer sig først med forstyrrelser af reflekser samt en ataksi (forstyrrelse af bevægelseskoordination) i bagbenene på dyret. Berørte hunde har tendens til at snuble eller endda falde, når de for eksempel vil vende sig.
I det videre forløb af den degenerative myelopati opstår der også lammelse i bagbenene. Dog forårsager den neurologiske sygdom ikke smerter hos hunde.
Hvis du observerer udfaldssymptomer i bagbenene hos din hund, er det naturligvis selvforståeligt, at du bør opsøge dyrlægen med din firbenede ven hurtigst muligt.
Diagnosen af den degenerative myelopati er dog stadigvæk vanskelig. Billeddannende metoder som CT og MR kan hjælpe med at udelukke andre mulige årsager til symptomerne, såsom tumorer eller en discusprolaps hos hunde.
Hvornår de synlige ændringer i rygmarven opstår, og om dette er tilfældet hos alle hunde med degenerativ myelopati, er dog stadigvæk uklart.
I forbindelse med en lumbalpunktur kan der til tider påvises let forhøjede proteinværdier. Disse er imidlertid heller ikke en sikker indikation på eksisterende degenerativ myelopati hos hunden.
Dette gælder også for resultaterne af en muskelbiopsi. Selvom sådanne ændringer kan påvises med degenerativ myelopati i muskelstrukturen i bagbenene, kan lignende ændringer også forårsages af andre sygdomme i rygmarven og rygsøjlen.
En helt sikker diagnose af den degenerative myelopati hos hunden er derfor stadigvæk kun mulig ved en obduktion, der udføres i retrospekt.
Desværre er degenerativ myelopati ikke helbredelig. Behandlingsforanstaltningerne har primært til formål at bevare hundens bevægelighed så længe som muligt.
Udover tilstrækkelig motion spiller fysioterapi en afgørende rolle i denne sammenhæng. Den kan bidrage til at bevare musklerne og forsinke forekomsten af koordinationsforstyrrelser og lammelsessymptomer.
Ved akutte sygdomsudbrud kan påvirkede hunde eventuelt få Prednisolon. Den til tider anbefalede brug af specielle vitaminpræparater viser sig at være ineffektiv i praksis. Da degenerativ myelopati ikke er smertefuld, er separat smertebehandling ikke nødvendig som en del af behandlingen.
Da det ser ud til, at degenerativ myelopati forårsages af en genmutation, er det desværre ikke muligt at forebygge sygdommen. Om den tilsvarende mutation i SOD1-genet er til stede, kan nu kontrolleres ved hjælp af en gentest udviklet til dette formål.
Testen kan bruges som et ekstra element i diagnostikken og kan også hjælpe med at bestemme risikoen for at udvikle degenerativ myelopati hos ofte berørte hunde.
Et positivt testresultat betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at sygdommen faktisk vil udvikle sig. Det kan således også være tilfældet, at selvom den testede hund har en potentiel øget risiko, vil den ikke udvikle degenerativ myelopati.
Prognosen er desværre ikke særlig god for hunde med degenerativ myelopati. Normalt er forventet levetid for berørte firbenede efter sygdomsudbrud og diagnose kun omkring to eller tre år. I mange tilfælde bliver de på grund af sygdommens fremskridt endda aflivet inden for 12 måneder for at befri dem fra deres lidelser.
Som du kan se, er degenerativ myelopati en alvorlig og alvorlig hundesygdom. Hvis din hund er påvirket af den, er det derfor forståeligt, hvis choket først er stort for dig. Uanset dette skal du selvfølgelig gøre dit bedste for at støtte din firbenede ven i dagligdagen og gøre hans liv så behageligt som muligt.
Udover regelmæssig fysioterapi kan anskaffelse af en ortopædisk hundeseng samt godt passende hundesko og senere i forløbet af degenerativ myelopati også en støtte til din hund være fornuftig.
